Klatrernes Mekka! Verdon er beliggende midt i det solrige Provence og er berømt for sine lodrette kalkstensklipper. Området minder om Grand Canyon og er næsten lige så spektakulært. Klatrere bor på vores UCPA-center ”Le Vignal” i La Palud. På nabocentret La Placette bor de gæster, der skal dyrke canyoning. Minibusser tager dig ud til eventyret. Vores instruktører sørger for, at du kommer op og ned ad klipperne under maksimal sikkerhed, og vi har hold til alle fra nybegyndere til eksperter. Vi tilbyder også vandreture i Provences floder og bjerge.
Verdon ligger 1000 m.o.h. i de Provensialske bjerge mellem Moustiers og Castellane. Byen La Palud og dens omgivelser har et godt renommé blandt bjergklatrere og eventyrere. Byen er bygget op omkring dets slot og kirke og byder på fin udsigt over bjergene og de mange søer. Der er en super harmoni mellem bjerge, søer og skov.