Værd at vide
…lidt nyttig information om dit ophold
Ankomst-afrejsedag
Der er mulighed for ankomst lørdag kl. 17-19.00, hvor nøgler, liftkort og skiudstyr vil blive udleveret.
Der serveres aftensmad i centerets restaurant/spisesal ml. 19-20.00. Ankommer du efter kl. 20.00 er det desværre ikke muligt at få aftensmad på centeret.
Ankommer du senere end kl. 19.00 vil du få udleveret dit udstyr og liftkort søndag morgen. Holdinddeling kan ligeledes ske lørdag aften.
På afrejsedagen den følgende lørdag er der morgenmad fra kl. 07.30, og derefter mulighed for at stå på ski/board på egen hånd. Liftkortet gælder til lørdag kl. 12.00, og både liftkort og skiudstyr skal være afleveret kl. 13.00. Der er ligeledes frokost som normalt kl. 12-13.00.
Værelserne skal forlades rengjort senest kl. 14.00, og nøglerne skal afleveres i receptionen.
Skal du med en af vores busser eller fly-transfer hjem til Danmark, så er det muligt at opbevare bagagen i receptionen frem til afrejse.
Check-in
Der er muligt at tjekke ind på centeret om lørdagen fra kl. 17-19.00. Ankommer du tidligere end kl. 17.00 vil receptionen oplyse, hvo0r du kan opbevare din bagage. Ankommer du senere end kl. 19.00 skal dette meddeles til direkte centeret, tlf.nr. findes i rejsebeviset. Bemærk at receptionen ikke åbent hele døgnet. Hvis receptionen er lukket når du ankommer, vil al information ligge klar til dig i en kuvert.
Kontakt-info, Val Thorens
UCPA, Val Thorens
73440 Val Thorens
France
Tlf: +33 (0)4 79 00 01 39
@: valthorens@ucpa.asso.fr
Liftkort
Du vil normalt få udleveret dit liftkort ved ankomst sammen med dine nøgler, alternativt kan du få det udleveret søndag morgen i receptionen. Receptionen er åben søndag morgen ml. 08/08.30. Liftkortet er gældende i Val Thorens og Orelle (140 km. pister). Mod et tillæg på ca. 22 euro kan du udvidet liftkortet til at gælde hele Les 3 Vallées (600 km. pister).
Transport
Med UCPA.dk har du tre transport-muligheder: Fly, Bus eller Kør selv. Vælger du fly eller bus, så sørger vi for alt – du skal bare møde op på det aftalte mødested i Danmark, og så sørger vi for resten! Vælger du kør selv, så sørger du selv for transport frem og tilbage, og skal blot møde op på centeret i Val Thorens lørdag ml. 17-19.00.
Schuttle-busser
Hele dagen kører der gratis busser rundt i Val Thorens, så du nemt kan komme op i byen og hjem igen. Busserne kører frem til kl. 20.00 søndag-fredag og frem til kl. 22.15 om lørdagen (tiderne kan variere – tjek mere præcist køreskema på opslagstavlerne i receptionen eller på nærmeste busstoppested).
Ski/snowboard-opbevaring
Der er skirum lige ved indgangen til centeret. Rummet er låst om natten.
Udlevering af udstyr
Udlevering af udstyr vil normalt foregår om lørdagen ml. 17-19.00. Ankommer du senere end kl. 19.00 vil du først få udleveret dit udstyr søndag morgen – spørg i receptionen før præcis info. Receptionen er åben søndag morgen ml. 08/08.30.
Udstyr
Centeret har egen lille skiudlejningsbutik. Den ligger i kælderen under receptionen. Her kan du altid komme og få slebet skiene/snowboardet, bytte stave eller lign. Det er også her, du får udleveret udstyret om lørdagen, alternativt søndagen. Vær opmærksom på, at lån af udstyr sker på eget ansvar. Spørg i receptionen om ansvar for udstyr.
Udlevering foregår lørdag ml. 17-19.00 eller søndag morgen. Udstyret skal afleveres igen den følgende lørdag senest kl. 13.00.