Flaine, Les Lindars

265 km pister og udsigt til Mont Blanc.


Flaine er beliggende i 1600 m.o.h. i skiområdet Le Grand Massif, som er et af de største skiområder i De Franske Alper. Snemængden og pisternes høje kvalitet tiltrækker hvert år flere tusinde ski- og snowboardløbere.  Flaine er velsignet med meget snefald, hvilket garanterer en lang sæson med intet mindre end fremragende skivilkår hele sæsonen igennem. Skulle det ikke være nok, så står 218 snekanoner klar til at dække de mest udsatte pister, de er dog primært i gang ved sæsonstart og afslutning. Flaine åbner for gæster midt december frem til slut april.

Le Grand Massif er et 265 km stort skiområde, der foruden Flaine inkluderer Marillon, Les Carroz, Samöens og Sixt-fer-à-Cheval. Området ligger mellem Geneve-søen og Mont Blanc og byder på utrolig mange ”postkort-smukke’” udsigtspunkter.  Der er pister til alle, fra begyndere til eksperter.  Tag fx til toppen af Les Grandes Platières, og prøv den 14 km lange blå nedfart: Les Cascades. Det er en imponerende herlig tur der ender i Six-Fer-à-Cheval!  På toppen af Les Grands Uans, 2200 m.o.h. har man et exceptionelt 360 graders panorama udsigtspunkt over Mont Blanc, Aravis Massif, Les Dents Blanches og Belledonne m.fl.